ledige stillinger

Job på Randers Statsskole

 

Vi har i øjeblikket en ledig stilling: 

Uddannelseschef til Randers Statsskole

Randers Statsskole søger en uddannelseschef, der med overblik, viden og indsigt kan bidrage til skolens fortsatte organisatoriske og pædagogiske udvikling.

I samspil med ledelsesteamet, der består af rektor, vicerektor og tre uddannelseschefer, skal du planlægge og organisere det faglige og pædagogiske arbejde i dialog med skolens ansatte og elever. 

Randers Statsskole er et alment gymnasium med 850 elever og 100 ansatte, hvis historie rækker tilbage til 1400-tallet. Gymnasiet har nu til huse i det nordlige Randers i en charmerende og højloftet, fredet bygning fra 1926.

I ledelsen værdsætter vi et tæt samarbejde - indbyrdes og med administrationen - i et åbent kontormiljø, hvor vi prioriterer at finde tid til hver enkelt elev og medarbejder i en skolekultur præget af anerkendende lydhørhed.

Kvalifikationer og kompetencer:

Du har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund på kandidat-/masterniveau med undervisningskompetence i ét eller flere af gymnasiets fag.

Erfaring med personaleledelse og ledelseserfaring inden for uddannelsessektoren - herunder styring og administration af skoledrift – er ønskelig.

Ansvarsområder:

  • Prøve- og eksamensplanlægning/afvikling i samarbejde med vicerektor

  • Lærernes opgavefordeling i samarbejde med vicerektor

  • Kvalitetssikring – herunder ETU og APV

  • Direkte personaleansvar for ca. 20 lærere, herunder afholdelse af og opfølgning på MUS       

  • Uddannelsesplanlægning i tæt samarbejde med ledelsestemaet og daglige driftsopgaver, som holdoprettelser, ekskursioner, studieture og opfølgning på elevfravær

Profil:

Du er i besiddelse af gode, analytiske evner og er i stand til at arbejde selvstændigt. Som person er du ansvarsfuld, rummelig, udadvendt og troværdig, og din ledelsesstil funderet i tillid til dine kolleger.

Du er god til at skabe relationer og indgå konstruktivt og løsningsorienteret i arbejdsfællesskaber på alle niveauer i gymnasiet. Du besidder desuden gode kommunikative evner og stor lyst, vilje og evne til at indgå i et tæt forankret ledelsesteam.

Du kan læse mere om Randers Statsskole her på siden.

Ansøgning sendes pr. mail (pdf-fil) til: la@randersstatsskole.dk og skal være rektor i hænde senest onsdag den 14. april 2020 kl.12.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 17

Forventet tiltrædelse: 1. august 2020

Ansættelsen sker på cheflønvilkår uden øvre arbejdstid.

 

Information til personer, der søger job på Randers Statsskole.

Information om dine rettigheder, hvis vi registrerer oplysninger om dig i vores it-system. Desuden information om, hvordan vi behandler din ansøgning, og dermed om formålet med, at vi registrerer oplysninger om dig. Se informationen her.

Højt til loftet